Karup Å

Danmarks sjette længste å

Med en længde på ca. 78 km snor den sig fra sammenløbet af Skygge og Bording Å og ud i Limfjorden ved Skive. Karup Å er omgivet af en natur, der stammer helt tilbage fra istiden. Der findes et rigt plante og dyreliv, som enhver naturelsker vil finde fascinerende.

Karup Å

Havørreder på over 10 kg.

Historien om Karup Å går langt tilbage i historiebøgerne, men fællesnævneren igennem hele denne historie er dens store havørreder.

Åen bruges i dag af lystfiskere fra nær og fjern, da drømmen om den helt store havørred kan blive til virkelighed. Det er sjældent at der ikke er fanget havørreder på over 10 kg. i en sæson. Havørreder af denne kaliber er ikke muligt at fange mange steder i verden! Karup Å er havørredvand i topklasse, som mange fiskere drømmer om at fiske i. Karup Å er dér, hvor drømmen kan gå i opfyldelse. Havørreder som får åen til at "gynge", og fiskeren som måbende kigger på dette scenarie. Magiske sommerdage med trækkende fisk.

Hvad kan opleves, når du fisker i Karup Å

Som lystfisker ved Karup Å, skal man være flittig og have troen på at det lykkes. For netop Karup Å havørreden er svær at fange, og det kan kræve mange ture eller år før koden er knækket. Heldigvis findes der mange lystfiskere langs åen, som er villig til at dele ud af deres viden og erfaring. Ofte er kaffepausen ved en af åens samlingspladser godt givet ud som besøgende ved Karup Å.

 

Se filmen om Fluefiskeri i Karup Å eller Ormefiskeri i Karup Å

Se video fra Karup Å